Perspektiv: Regionsudvikling i Region Østdanmark skal finde sin form

Grøn omstilling på hospitalerne, forskning og innovation, uddannelsesdækning, bæredygtig råstofvinding, håndtering af jordforurening og udvikling af kollektiv trafik.

Det er overskrifter på nogle af de områder, som Regionsudvikling i Østdanmark fremover skal koordinere udviklingen af på tværs af hospitaler, kommuner, uddannelsesinstitutioner og andre, både eksterne og interne, aktører.

I spidsen for den opgave står Lisbeth Iversen, der i april i år blev udpeget som direktør for koncernstaben. Og selvom meget allerede er faldet på plads, er hun ikke i tvivl om, at det tager tid at opbygge en ny organisation med et ansvarsområde, der griber ind i så mange borgeres hverdag og livskvalitet.

“Vi er meget bevidste om, at fusionen ikke er et quickfix. Jeg tror, der skal gå to-tre år, før vi for alvor kan begynde at mærke, at det nye, fælles tredje træder tydeligt igennem,” siger hun.

En buket af mulige løsninger

Den nye koncernstab skal arbejde med udviklingen af en region, der spænder over meget forskellige geografier og vilkår. Fra hovedstadsområdet og de store byer til landdistrikter og yderområder. Det stiller krav til de løsninger, Regionsudvikling skal være med til at skabe:

“Jeg tror ikke på, at vi kan lykkes med one-size-fits-all-løsninger. En løsning kommer nok i virkeligheden til at være en buket af løsninger, hvis vi skal dække den store geografi og de meget forskellige udfordringer, der er i den,” siger Lisbeth Iversen.

Samtidig ser hun muligheder i den nye størrelse og de mange mennesker, der skal arbejde sammen på tværs. Stærke faglige miljøer bliver samlet, og Regionsudvikling får nye opgaver bl.a. inden for grøn omstilling, forskning og innovation.

Ambitionen er, at koncernstaben skal være en aktiv drivkraft i udviklingen af hele regionen, og ifølge Lisbeth Iversen, ligger der et stærkt signal i netop navngivningen af Regionsudvikling:

”Det signalerer, at vi i højere grad end tidligere påtager os rollen som en drivkraft for den samlede Region Østdanmark. Vi skal være en stærk samarbejdspartner både indadtil mod organisationen men også i høj grad udadtil mod geografien, vores omverden, interessenter og samarbejdspartnere.

Jeg tror også på, at vi har noget vigtigt at byde ind med i forhold til sundhedsreformens forudsætninger om et mere lige og borgernært sundhedsvæsen. Gennem den måde vi trafikplanlægger på, for eksempel, kan vi medvirke til at skabe bedre tilgængelighed for borgere til deres sundhedsydelser.”

Det bedste fra begge organisationer og regioner

Men før den nye organisation for alvor kan finde sin form, skal to forskellige organisationer ikke alene lære at arbejde sammen, men også lære hinandens historik, vilkår og kulturer at kende.

Derfor er der allerede sat gang i arbejdet med blandt andet fælles identitet, sammenhængskraft, kommunikation og mødestrukturer. Et af de konkrete greb, der arbejdes med, er såkaldte kulturambassadører, som har udviklingen af det fælles tredje for øje:

“Det handler ikke kun om at styrke de sociale relationer. Det handler også om, at nogen har blik for, om vi får skabt reel inddragelse, og om vi nu også lykkes med at formulere noget nyt i fællesskab, og arbejder efter det samme mål.”

Lederne skal flytte sig

For medarbejderne skal en fusion, der stadig rummer mange ubekendte, først og fremmest opleves ordentlig, fortæller Lisbeth Iversen. Og med medarbejdere på flere matrikler er det også en helt konkret ledelsesopgave at være synlig og tilgængelig.

“Vi har valgt det udgangspunkt, at det primært er lederne, der må flytte sig.

Jeg håber, medarbejderne oplever, at der er ordentlighed i processerne og i den måde, vi er over for hinanden på. Og jeg lægger selv meget vægt på at være så åben, som jeg overhovedet kan være.”

Næste store opgave bliver at flytte blikket fra selve fusionen og hen på det, den nye afdeling skal lykkes med og rent faktisk skal løse af opgaver.

“Vi skal have tegnet et tydeligt målbillede og en fælles fortælling om, hvad vi skal lykkes med. Ikke bare 1. januar 2027, men to-tre år frem.”

For hvis fusionen skal lykkes, handler det i sidste ende nemlig ikke kun om nye organisationsdiagrammer og fælles procedurer. Det handler om at skabe en organisation, hvor medarbejderne oplever, at de er fælles om opgaven - på tværs af både geografi, faglighed og tidligere regionsgrænser.