Perspektiv: Fælles forskningskraft er en investering i håb
onsdag den 12. august 2026
”Fusionen er en mulighed for at skabe stærkere samarbejde, større forskningskapacitet og mere viden tæt på den praksis, hvor patienter og borgere møder sundhedsvæsenet”.
Det mener sygeplejerske, forskningschef og professor ved Sjællands Universitetshospital og Syddansk Universitet Bibi Hølge-Hazelton.
Hun har gennem en årrække arbejdet med at opbygge forskningskapacitet blandt sundhedsprofessionelle i Region Sjælland på Sjællands Universitetshospital i Køge, og ser et betydeligt potentiale i at samle erfaringer og kompetencer på tværs af de to regioner.
To forskellige styrker
Region Hovedstaden og Region Sjælland har historisk udviklet sig forskelligt på forskningsområdet.
I hovedstadsområdet har forskning ofte været organiseret omkring højt specialiserede miljøer og enkelte fagområder. I Region Sjælland har fokus i højere grad været rettet mod det brede og praksisnære sundhedsvæsen, samt de særlige udfordringer, der følger med geografi, demografi og rekruttering uden for de største byer.
Netop forskellene kan blive en styrke, mener Bibi Hølge-Hazelton.
”I Region Sjælland har vi skullet bygge tingene op fra bunden, og vi har nu en bred organisering og en nedfældet strategi for forskning. Vi har opbygget stor erfaring med forskning i sårbare patientgrupper, borgernære indsatser og de udfordringer, der knytter sig til sundhedsvæsenet uden for de største byområder. Og med hovedstadens lange traditioner for organisering af forskning, stærke akademiske miljøer og tætte samarbejder med universiteter, er der et stort potentiale for de erfaringer, vi hver især har”, siger Bibi Hølge-Hazelton.
Fra "sense of urgency" til forskningskultur
Udviklingen af forskningsmiljøerne i Region Sjælland er ikke kommet af sig selv. Da Bibi Hølge-Hazelton begyndte arbejdet, var hun den eneste forskeruddannede sygeplejerske i organisationen.
”For 15 år siden skulle jeg vejlede fra ”vugge til krukke”. Vi havde en ”sense of urgency”. Altså: Vi bliver nødt til at gøre noget”.
En afgørende faktor for den udvikling, der er sket i organiseringen af forskning i regionen, har været ledelsesopbakning på alle niveauer, men særligt blandt mellemledere.
"Vi havde hele tiden fokus på ledernes rolle. De er gatekeepere for, om forskning og udvikling får plads i hverdagen. Ved at involvere og støtte ledelserne aktivt er forskning og udvikling blevet en integreret del af ledelsesopgaven i den kliniske hverdag frem for en sideløbende opgave.”
Nye karriereveje tæt på patienterne
Et af de initiativer, Bibi Hølge-Hazelton fremhæver, er forskningsprogrammet Team Erhvervskandidat i Klinisk Sygepleje/ TEKS på der udgår fra Sjællands Universitetshospital i samarbejde med Syddansk Universitet.
I dag er omkring 60 sygeplejersker i gang med en erhvervskandidatuddannelse, samtidig med at de fortsætter deres arbejde i klinikken. Ordningen udvides nu til også at omfatte andre sundhedsprofessioner som radiografer og jordemødre.
Baggrunden er ønsket om at skabe karriereveje, hvor medarbejdere kan videreuddanne sig uden nødvendigvis at forlade hverdagen og den kliniske praksis.
"Vi har manglet karriereveje, som peger ind i klinikken og ikke ud af klinikken. Nogle gange kan de nye kompetencer være svære at omsætte."
Praksis og fagene løfter sig
Ifølge Bibi Hølge-Hazelton styrker initiativet både medarbejdere, ledere og patientbehandlingen.
"Forskningen bliver et fælles anliggende, som kommer afdelingen og patienterne til gode, og er ikke bare et individuelt anliggende at uddanne sig. At have ledere, der forstår og efterspørger, at man kan få og kan styrke en evidensbaseret praksis, gør det nemmere at omsætte.”
En lille, men dog ikke uvæsentlig, sidegevinst er, siger Bibi Hølge-Hazelton, at de dybt engagerede medarbejdere/studerende også styrker lederne. Det giver dem energi og mod som ledere. Praksis og fagene løfter sig, og det er i sidste ende en investering i håb. Håb for patienterne, medarbejderne og lederne.
Selv i perioder med økonomisk pres har afdelingerne fastholdt medarbejdernes deltagelse i uddannelsesforløbene.
"Ikke en eneste leder har trukket deres medarbejdere tilbage. Lederne synes generelt, det er fuldstændig fantastisk at have medarbejdere der samtidig er i gang med en klinisk relevant akademisk uddannelse."
Sundhedsreformen peger mod det nære sundhedsvæsen
Mens fusionen fylder meget, ser Bibi Hølge-Hazelton sundhedsreformen som en mindst lige så vigtig drivkraft for den videre udvikling af forskningsmiljøet i den samlede region.
Et centralt element i reformen er ambitionen om at bringe sundhedstilbud tættere på borgerne og styrke samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og den øvrige primærsektor.
Her bliver forskning en vigtig brik. Hun peger på, at kommuner og primærsektor fortsat mangler forskningsinfrastruktur og forskningsmiljøer i samme omfang som hospitalerne. Derfor ser hun en vigtig opgave i at bygge bro mellem sektorerne.
Hvis sundhedsreformens ambitioner skal lykkes, kræver det ifølge hende, at forskning og udvikling følger med ud, hvor flere behandlinger, rehabiliteringsforløb og plejeopgaver fremover skal løses.
Når Bibi Hølge-Hazelton ser frem mod den nye region og sundhedsreformens næste fase, er hendes ambition grundlæggende den samme som den altid har været: at gøre forskning og udvikling tilgængelig for flere.
"Jeg er optaget af, at vi skaber en praksis, der bygger på den bedst tilgængelige viden. Og betydningen af at skabe en "spirit of inquiry" i sundhedsvæsenet. En kultur, hvor medarbejdere tør stille spørgsmål, være kritiske og opsøge ny viden.”
Fælles nysgerrighed som fundament
For hende handler fusionen derfor ikke kun om organisering og struktur, men om mennesker, faglighed og fælles læring.
Et konkret eksempel på den nye samarbejdsånd i de to regioner er et fælles initiativ, hvor seniorforskere og Forskningsstøtteenheden for MVU-området på Sjællands Universitetshospital og Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), forankret på Rigshospitalet, har indgået et samarbejde i forbindelse med overgangen til Region Østdanmark.
De inviterer til et on-linemasterclass inspirationsforløb om forskning og udvikling og målrettet medarbejdere og ledere fra både primær og sekundærsektorerne. Forløbet består af fire sessioner a to timer og starter den 8. september 2026. Forskere fra begge regioner vil undervise i evidensbaseret praksis, praksis og klinisk rettet forskning, klinisk beslutningstagning og refleksionsmodeller, samt implementering og translation.
Interessen er allerede markant, og flere end 100 har tilmeldt sig og der er plads til flere via:
Målet er ikke kun at dele viden, men også at skabe relationer på tværs.
"Samarbejde behøver ikke være så svært. Samarbejdsøvelsen er mindst lige så vigtig. Det handler om at skabe dialog på tværs af organisationer."
Ambitionerne rækker længere end enkelte arrangementer. På sigt kan samarbejdet danne grundlag for fælles forskningsprojekter, uddannelsesforløb og nye kompetenceudviklingsmuligheder for sundhedsprofessionelle i hele den kommende region.