Flytning af opgaver fra kommunerne til regionen – Q&A
Baggrund for opgaveflyttet
Partierne bag sundhedsreformen har besluttet, at myndigheds- og finansieringsansvaret for fire sundhedsopgaver, som i dag varetages af kommunerne, per 1. januar 2027 flyttes til regionen.
Det drejer sig om:
- De kommunale akutfunktioner, der fremover betegnes som Akutsygepleje.
- 70 % af kommunernes midlertidige pladser. Disse pladser betegnes fremover som Sundheds- og omsorgspladser.
- Patientrettet forebyggelse
- Specialiseret rehabilitering.
Regionsrådet skal efter indstilling fra sundhedsrådene beslutte, om regionen skal drive de fire opgaver eller om man ønsker, at en eller flere kommune skal drive af en eller flere af opgaverne.
Hvis et sundhedsråd indstiller, at en eller flere kommuner skal drive en eller flere opgaver fra 1. januar 2027, vil det ske under regionens myndighedsansvar, og der skal for hver af opgave indgås en såkaldt horisontal samarbejdsaftale inden d. 1. april 2026.
Opgaveflytningen er en del af udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og ideen er at regionerne får ansvar for, at flere sundhedstilbud kan løses tæt på borgerne og med mere sammenhæng. Et samlet ansvar for opgaverne hos regionen skal sikre, at den samme myndighed har ansvaret for en større del af forløbet. Opgaveflytningen skal også sikre både nærhed og lighed i adgangen til sundhedsydelser af ensartet kvalitet.
Regionsrådene fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland har godkendt seks principper, som beskriver, hvad der skal vægtes i varetagelsen af de fire opgaver med henblik på at indfri ønskerne om nærhed, lighed og sammenhæng:
-
Lighed i sundhed/sammenlignelige sundhedsydelser
Med afsæt i sygdomstyngden og borgernes sundhedstilstand skal alle borgere uanset bopæl opleve lighed i sundhed i form af sammenlignelige sundhedsydelser. Der skal være et særligt fokus på borgere, der har brug for ekstra hjælp for at styrke deres sundhedskompetencer.
-
Sammenhæng i borgernes forløb
De nære sundhedstilbud skal organiseres under hensyntagen til borgernes hverdagsliv og med mest mulig kontinuitet og vidensdeling.
-
Nærhed
Borgeren skal opleve, at sundhedsydelserne leveres nært og tilgængeligt uanset, hvor de bor i regionen. Vi fremmer løsninger, der tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker og bruger digitale værktøjer, hvor det er til gavn for borgeren.
-
Faglig kvalitet
Borgerne skal opleve den samme høje kvalitet i de leverede sundhedsydelser uanset geografi. Ydelserne lever op til de nationale kvalitetsstandarder. Borgerne skal møde kompetent personale, der har de rette faglige kompetencer.
-
Bæredygtige og robuste tilbud
Regionens samlede sundhedstilbud skal tilrettelægges, så de så vidt muligt er fagligt og økonomisk bæredygtige. Det betyder bl.a., at der i videst mulige omfang skal være en volumen i tilbuddet, som understøtter faglig udvikling og rutine i tilbuddets enkelte ydelser.
-
Helhedssyn på den samlede opgaveløsning
Regionen og kommunerne har et fælles ansvar for, at tilbud både i region og kommuner kan leveres bæredygtigt, med tilstrækkelig faglig kvalitet og robusthed således, at der er et helhedssyn på de tilbud borgerne modtager på tværs af sektorgrænser.
Sundheds- og omsorgspladser:
Ved regional drift vurderes der at være:
-
Gode muligheder for at understøtte indsatserne på sundheds- og omsorgspladserne gennem let adgang til hospitalernes faglige specialister, udskrivende personale og udgående funktioner mv., så borgerne vil opleve sammenhæng i forløb. Fx kan der allerede under indlæggelse blive lagt en samlet plan for de rehabiliterende indsatser. Dette kan forebygge genindlæggelser.
-
Gode muligheder for at opbygge fagligt robuste tilbud og mulighed for fleksibel pladsudnyttelse i perioder med spidsbelastning ved, at regionen driver alle eller hovedparten af pladserne i et sundhedsråds område.
-
Gode muligheder for at understøtte udvikling herunder sikre samme kvalitet og ensartede tilbud på alle pladser på tværs af et sundhedsråd, så borgerne har adgang til det samme slags tilbud.
-
Et potentiale for at anvende pladserne som alternativ til en indlæggelse og dermed i højere grad forebyggende ved et tæt samarbejde med den lægefaglige ekspertise på hospitalet, inddragelse af akutsygeplejen og eventuelt andre udgående funktioner fra hospitalet samt almen praksis.
Ved kommunal drift vurderes der at være:
-
Vigtige kompetencer og viden til stede om kommunale tilbud, fælles sprogbrug mv. som kan understøtte sammenhæng og tryg overgang for borgeren fra ophold på sundheds- og omsorgsplads til eget hjem med hjælp, plejebolig, fortsat genoptræning mv.
-
Gode muligheder for at give borgeren en helhedsorienteret indsats, da kommunen kan have kendskab til borgerens hele situation.
Akutsygepleje:
Ved regional drift vurderes der at være:
-
Gode mulighed for at understøtte akutsygeplejen gennem sammenhæng til hospitalernes faglige specialister, fx hurtig og kvalificeret støtte til vurdering og behandling samt løbende kompetenceudvikling. Dette kan bidrage til at forebygge, at borgere indlægges.
-
Gode muligheder for at understøtte opbygning af fagligt robuste tilbud af høj og ensartet kvalitet ved at drive akutsygeplejen i hele sundhedsrådets område. Borgere vil møde fagpersoner med de nødvendige kvalifikationer, da fagpersoner fx lettere kan vedligeholde kompetencer på grund af en større volumen.
-
Gode muligheder for fleksibel anvendelse af ressourcer og kompetencer på tværs af et sundhedsråds geografi, ikke mindst om natten. Der kan være yderligere stordriftsfordele fx ved at integrere med sundheds- og omsorgspladser og/eller udkørende funktioner, herunder kommende hjemmebehandlingsteams.
Ved kommunal drift vurderes der at være:
-
Gode muligheder for sammenhæng til den kommunale sygepleje og helhedspleje, idet der forventes at være et godt lokalt kendskab og måske nærhed, der muliggør nem interaktion med kommunens øvrige indsatser. Det kan give en øget oplevelse af sammenhæng og tryghed for borgerne.
-
Gode muligheder for at fastholde og udvikle kompetencer i den kommunale sygepleje. Regionen vil dog også have en forpligtelse til at sikre rådgivning og sparring til den kommunale sygepleje ved regional drift.
-
Vigtige kompetencer og viden til stede om at levere pleje og behandling (herunder akut) i borgernes eget hjem, samt adgang til kommunalt journalsystem og dialog med hjemmepleje/plejehjem eller botilbud om ”kendte borgere”.
Patientrettet forebyggelse:
På tværs af kommuner og region er der enighed om, at der er flest fordele i, at opgaven drives kommunalt fremadrettet. Det skyldes, at den patientrettede forebyggelse ikke oplagt kan skilles ad fra den borgerrettede forebyggelse. Derudover har kommunerne de bedste forudsætninger for at samarbejde med civilsamfundet om, at borgerne fortsætter livstilsændringer og træningsindsatser efter et endt forløb.
Specialiseret rehabilitering:
Der har været bred enighed mellem region og kommuner om, at der bør vælges en regional løsning, som skal udformes på tværs af hele Region Østdanmark. Det giver mulighed for at opbygge et tilbud, som er fagligt stærkt med bedst mulig udnyttelse af de faglige specialister på området. Tilbuddet skal samtidigt tilgodese behovet for et mere nært tilbud i den fase af rehabiliteringsforløbet, hvor det er muligt. Der er også tilslutning fra parterne til, at Københavns Kommune har et godt tilbud i dag, som med fordel kan være en del af den regionale løsning.
Generelt om de fire opgaver i opgaveflyttet
Sundheds- og omsorgspladser er døgntilbud, hvor borgere i en afgrænset periode kan tilbydes en række sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der tilsammen har et rehabiliterende sigte.
Henvisning til pladserne kan ske gennem hospitalsafdeling, egen læge, akutsygepleje og den kommunale sygepleje.
Sundheds- og omsorgspladser er målrettet borgere, der har behov for sundhedsfaglige indsatser, som ikke hensigtsmæssigt kan foregå i eget hjem, men som heller ikke har behov for en sygehusindlæggelse. Borgerne kan komme på pladserne fra eget hjem eller efter en hospitalsindlæggelse.
Målgrupperne for sundheds- og omsorgspladserne vil blive beskrevet i kvalitetsstandarder, der udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. Kvalitetsstandarderne forventes offentliggjort i foråret 2026.
Borgerne skal ikke betale for ophold på en sundheds- og omsorgsplads, hvilket er nyt i forhold til de nuværende midlertidige pladser i kommunerne, hvor der er egen betaling på hovedparten af pladserne.
I Forårsaftalen 2025 mellem Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er det aftalt, at der på landsplan skal etableres 2.627 sundheds- og omsorgspladser, hvilket svarer til 70% af de nuværende midlertidige pladser i kommunerne.
For Region Østdanmark betyder aftalen, at der etableres 1.237 pladser. Den geografiske fordeling af pladserne fremgår af nedenstående skema.
|
Område |
Antal Sundheds- og omsorgspladser |
|
Sundhedsråd Nordsjælland |
169 |
|
Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland |
193 |
|
Sundhedsråd Amager og Vestegnen |
138 |
|
Sundhedsråd Hovedstaden |
263 |
|
Sundhedsråd Københavns Omegn Nord |
285 |
|
Østsjælland og Øerne |
189 |
|
I alt (afrundet) |
1237 |
Parterne bag Sundhedsreformen har aftalt, at der som udgangspunkt skal forefindes sundheds- og omsorgspladser i alle kommuner, med mindre hensyn til faglig og organisatorisk bæredygtighed tilsiger andet. Ved beslutning om placering af sundheds-og omsorgspladser skal derfor sikres en hensigtsmæssig balance mellem disse hensyn.
Det forventes, at Sundhedsstyrelsens kommende kvalitetsstandard for sundheds- og omsorgspladser vil indeholde eksempler på, hvordan de ovennævnte hensyn kan balanceres.
Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladserne. Standarderne, der planlægges offentliggjort i foråret 2026, forventes at indeholde krav om fx medarbejdersammensætning, bemanding og udstyr.
Akutsygeplejen er en udekørende funktion, som kan foretage en klinisk vurdering i hjemmet, observation, undersøgelse samt udvalgte typer af behandlinger, hvor der er behov for en tidlig eller opfølgende indsats.
Patienter med somatisk sygdom og evt. samtidig psykisk lidelse, med forværring eller akut opstået sygdom med behov for observation, pleje og/eller behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse.
Det er ofte almen praksis, lægevagt/1813, hospitaler/sygehuse og kommunalt sundhedspersonale, der henviser til akutsygepleje.
Ja, der findes nationale kvalitetsstandarder, som vil blive opdateret af Sundhedsstyrelsen i løbet af 2026. I første omgang bruges de eksisterende standarder, som blev udarbejdet, da kommunerne varetog opgaven.
Se kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner
Ja, akutsygepleje er gratis for borgeren. Akutsygeplejen har også medicin til at opstarte behandling i hjemmet, men borger/pårørende skal herefter selv købe medicin på apoteket.
Forløbene er overvejende kendetegnet ved at være subakutte eller akutte og komplekse, hvor der kræves de særlige sundhedsfaglige kompetencer, som er til stede i akutsygeplejen, men der ikke konkrete tidskrav. En relevant tidsramme aftales ofte i det enkelte forløb.
Patientrettet forebyggelse er forebyggelsestilbud til borgere med kronisk eller langvarig sygdom med henblik på at forebygge forværring af sygdom og udvikling af følgesygdom. Desuden for at give borgerne mulighed for leve deres liv, som de ønsker - med færrest mulige begrænsninger.
Forløbet tilrettelægges individuelt på baggrund af en afklarende samtale og kan omfatte elementer som sygdomsmestring, nikotinafvænning, ernæringsindsats, fysisk aktivitet og samtaler om alkoholforbrug.
Ja, kvalitetskravene er beskrevet af Sundhedsstyrelsen i 2024 i ”Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”. Kvalitetsstandarderne er aktuelt under revision, det vides ikke, hvornår de kommer.
Pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom skal bidrage til et mere systematisk og sammenhængende forløb for målgruppen. Pakkeforløbene skal særlig have fokus på indsatsen i den første tid efter en diagnose og skal sikre behovsdrevet differentierede indsatser på baggrund af en systematisk vurdering af den individuelle patients behov.
Målgruppen for pakkeforløb får ret til:
- en personlig behandlingsplan, der tilrettelægges af egen læge i dialog med den enkelte patient inden for en given tidsfrist i forlængelse af, at man har fået en diagnose
-
opstart af behandling, herunder evt. opstart af medicin, henvisning til yderligere undersøgelser for følgesygdomme mv. og inden for en given tidsfrist relevante patientrettede tilbud, fx kostvejledning, træning, kurser i sygdomsmestring, rygestop mv.
Sundhedsstyrelsen skal udarbejde fem sygdomsspecifikke pakkeforløb, som indfases over en årrække:
-
KOL (2027)
-
kroniske lænderygsmerter (2027)
-
type 2-diabetes (2028)
-
hjertesygdom (2029) og
-
kompleks multisygdom (2031).
Regionen skal på baggrund af en genoptræningsplan tilbyde specialiseret rehabilitering. Der er tale om helhedsorienterede og tværfaglige indsatser, der kan omfatte genoptræning, sygepleje, sprog- og taletræning, kognitiv træning, psykosociale indsatser mv. samt hjælp til at anvende hjælpemidler og behandlingsredskaber.
Der vil ofte være behov for døgnophold, men matrikelløse indsatser og ambulante forløb kan også anvendes fx efter et døgnophold.
Det er oftest borgere med følger efter erhvervet hjerneskade, der modtager rehabilitering på specialiseret niveau. De har komplicerede, omfattende, sjældne funktionsevnenedsættelser, som påvirker store dele af deres liv. Ofte er flere mentale funktioner meget påvirket.
I forbindelse med opgaveflyttet udvides målgruppen til at omfatte en yderligere lille gruppe patienter indenfor neurologien, som hidtil har modtaget avanceret genoptræning i kommunen.
Der findes ikke kvalitetsstandarder for området, men en vejledning om genoptræningsplaner regulerer området. Sundhedsstyrelsen skal opdatere denne vejledning. Det vil forventeligt ske i løbet af 2027.
Generelt om processen for at gennemføre opgaveflyttet
Regionerne overtager myndigheds- og finansieringsansvaret for de fire opgaver den 1. januar 2027. Hvis parterne er enige om, at en kommune skal varetage hele eller dele af driften af en eller flere af de fire opgaver, skal der laves en horisontal samarbejdstale. Regionen har myndighedsansvaret uanset hvem, der driver opgaven. Det betyder fx at regionen har ansvaret for, at borgerne kan modtage de sundhedsydelser, som de har ret til, og at ydelserne lever op til den faglige kvalitet, der er aftalt nationalt.
Det er også regionens ansvar at sikre, at der samlet set er den tilstrækkelige kapacitet, og at økonomien anvendes fornuftigt.
I juni 2025 vedtog Folketinget overgangsloven, som blandt andet sætter lovmæssige rammer for overgangsåret for Region Østdanmark. I overgangsloven fastsættes også bestemmelser for opgaveflyttet, som har betydning for de situationer, hvor kommunerne skal drive opgaverne under regionens myndighedsansvar. Dette blev efterfølgende vedtaget i de ændringer i sundhedsloven, der blev fremsat i Folketinget i oktober 2025 i Lovpakke 2b.
Den væsentligste forskel er, at der i overgangsloven er indsat en bestemmelse, der gør det muligt, at regionen kan anmode en kommune om at drive en opgave til og med 2028. I denne situation vil kommunen skulle løse opgaven på samme måde, som den gør i dag og regionen skal betale for kommunens udgifter. Lovpakke 2b (sundhedsloven) indeholder bestemmelser, der vedrører opgaveflyttet generelt og langsigtet.
Det er det forberedende regionsråd, der træffer beslutning om, hvordan opgaveflyttet skal gennemføres herunder finansieringen af de fire opgaver.
For de opgaver, hvor regionen overtager driften af opgaven, skal der laves en delingsaftale. Den enkelte kommune skal lave et udkast til en delingsaftale senest den 1. maj 2026, parterne skal herefter endeligt aftale indholdet i delingsaftalen, som skal være godkendt den 1. juli 2026.
For de opgaver, hvor kommunen skal varetage driften, skal regionen og kommunen indgå en horisontal samarbejdsaftale, og denne skal sendes til Indenrigs- og sundhedsministeriet senest den 1. april 2026.
Hvis parterne ønsker at fastholde nuværende driftsløsning i en periode efter d. 1. januar 2027, fordi regionen har brug for mere tid til at blive klar til at overtage driften, kan regionen anmode kommunen om at varetage driften i op til to år og dermed senest til udgangen af 2028. Denne anmodning skal være afgivet senest den 15. april 2026.
Hvis regionen overtager driften af en eller flere opgaver, skal der laves en delingsaftale. Delingsaftalen indeholder en beskrivelse af, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, forpligtelser og ansatte som overdrages til regionen ifm. med, at opgaven fremover skal varetages af regionen.
Det er kommunen, der skal levere et udspil til, hvilke aktiver, passiver, rettigheder, forpligtelser og ansatte kommunen mener, at der skal indgå i en delingsaftale. Kommunen har frist for at levere dette udkast til en delingsaftale d. 1. maj 2026. Herefter forhandler parterne om indholdet. Det forberedende regionsråd har delegeret retten til at forhandle på regionens vegne til administrationen. Regionsråd og kommunalbestyrelser skal godkende delingsaftalen i løbet af juni 2026, inden fristen d. 1. juli 2026. Hvis parterne ikke kan opnå enighed, vil et uvildigt delingsråd, nedsat af staten, træffe beslutning om, hvad der skal indgå i delingen.
I Forårsaftalen er det beskrevet, at det, der skal indgå i en delingsaftale, er aktiver, passiver, rettigheder, forpligtelser og ansatte som i overvejende grad er tilknyttet til den opgave, der overføres til regionen. Og at overdragelsen sker vederlagsfrit. Udgangspunktet for denne vurdering er anvendelse af fx bygninger og ansatte d. 25. maj 2025.
-
Aktiver: Fx bygninger, udstyr, biler
-
Passiver: Fx lån eller leasingaftaler
-
Rettigheder: Fx kontrakter med underleverandører eller licenser
-
Pligter: Fx kontraktlige forpligtelser
-
Ansatte: Medarbejdere, som i overvejende grad er tilknyttet opgaven.
En horisontal samarbejdsaftale er en kontrakt mellem en region og en kommune, som indgås i de tilfælde, hvor kommunen skal varetage en opgave under regionens myndighedsopgave. De horisontale samarbejdsaftaler skal være godkendt af regionsråd og kommunalbestyrelser inden d. 1. april 2026. Derfor indgår udkast til aftalerne i materialet til sundhedsrådenes drøftelser om opgaveflyttet.
Den horisontale samarbejdsaftale skal beskrive, hvordan begge parter deler et fælles mål for den opgave, der skal løses. Herudover skal aftalen beskrive, hvordan begge parter bidrager til løsningen af opgaven, og hvem der har ansvar for de forskellige ydelser.
Den horisontale samarbejdsaftale beskriver også de kontraktlige forhold om finansiering af opgaven, opfølgning på samarbejdet og bestemmelser vedr. opsigelsesvarsel, mislighold osv.
Hvis regionen ikke kan varetage opgaven fra den 1. januar 2027 og en kommune og/eller regionen ikke ønsker at indgå en horisontal samarbejdsaftale, er der mulighed for, at regionen kan anmode kommunen om at varetage opgaven til og med 2028. Kommunen vil i det tilfælde være forpligtet til at løse opgaven i den periode. Det vil være relevant, hvis kommunen gerne vil afgive opgaven til regionen, men regionen ikke vurderer, at det vil være muligt at blive klar til at overtage opgaven 1. januar 2027 på en måde, så der kan sikres stabil drift.
I dette tilfælde er rammerne for driften af opgaven ikke beskrevet i en fælles kontrakt mellem parterne. Regionen vil skulle betale kommunen for de udgifter, kommunen har til at løse opgaven. Hvis der i perioden, hvor kommunen skal løse opgaven, kommer nye kvalitetskrav, er det regionens ansvar for at sørge for, at kommunen har mulighed for at leve op til de nye krav.
Ja. Sundhedsrådet kan til hvert et tidspunkt anbefale overfor regionsrådet, at en opgave, der er varetaget af en eller flere kommuner overdrages til regionen. En horisontal samarbejdsaftale kan opsiges med et varsel på ni måneder. Begge parter kan opsige aftalen.
Opgaveflyttet har følgende vigtige milepæle i 2026:
1. april 2026: Regionen skal meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilke opgaver, der fremover skal varetages af kommunerne. De godkendte horisontale samarbejdsaftaler skal i den forbindelse fremsendes til ministeriet.
15. april 2026: Regionen skal meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om opgaver, som regionen vil anmode en eller flere kommuner om at løse ind til udgangen af 2028 (eller i en kortere periode).
1. maj 2026: Kommunerne skal levere udkast til delingsaftaler for de opgaver, som overdrages til regionen.
1. juli 2026: Frist for at region og kommuner har indgået delingsaftaler.
1. oktober 2026: Hvis parterne ikke lykkes med at blive enige om delingsaftaler overgår fastsættelsen af delingen til et Delingsråd. Delingsrådet har frist for beslutning d. 1. oktober 2026.
1. januar 2027: Opgaveflyttet træder i kraft.
Opdateret fredag den 23. jan. 2026