Regionsrådsformandens reaktion på økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne
fredag den 19. juni 2026
Lars Gaardhøjs reaktion på økonomiaftalen:
- Nu skal vi kigge nærmere på aftalen, og finde ud af, hvad den konkrete betydning bliver for økonomien i Region Østdanmark.
- Men vi undgår med al sandsynlighed regionale sparekrav til hospitalerne. Der kan dog være interne omprioriteringer på hospitalerne, som kan opleves som en besparelse på enkelte afdelinger.
- Alt for mange børn og unge kæmper i dag med psykiske problemer og mistrivsel. Derfor er jeg særligt glad for, at vi fortsætter med at prioritere og udvikle psykiatrien og har fokus på børn, som kæmper med psykisk sygdom og mistrivsel.
- Vi har været spændte i Region Østdanmark i forhold til den kollektive trafik. Sundhedsreformen havde nogle afledte konsekvenser for os, og derfor så vi ind i markante besparelser. Den bekymring er meget mindre nu.
- I Region Østdanmark står vi med en stor og kompleks opgave foran os. Vi skal føre en ambitiøs sundhedsreform ud i livet samtidig med, at vi fusionerer 65.000 medarbejdere i en ny stor region. Selv med en god økonomiaftale står vi med en stor opgave de kommende år med at få økonomien til at hænge sammen.