Gå til indhold

Fokus på ”skal”-opgaver” i Sundhedsplatformen fra nu af

Fra januar 2026 til og med første kvartal 2027 er det ikke muligt at imødekomme nye eller ændrede ønsker vedrørende organisationsændringer i Sundhedsplatformen. 

Fra januar 2026 til og med første kvartal 2027 er det ikke muligt at imødekomme nye eller ændrede ønsker vedrørende organisationsændringer i Sundhedsplatformen. 

Det gælder også mindre ændringer som normalt er indmeldt via bestillinger (requests), såsom ændring i stue/seng og kalendere.  Beslutningen er taget af den fælles koncerndirektion.

Følgende er gældende:

Allerede aftalte organisationsændringer gennemføres som planlagt. Det samme gælder de store hospitalsbyggerier og overtagelse af opgaver fra kommunerne.

Ændringer i SOR i administrative enheder, oprettelse af konti, ændring af telefonnumre, åbningstider og andet administrativt fortsætter uændret.

Derfor er pauseringen nødvendig

Pauseringen er nødvendig for at IT-organisationerne kan nå de allervigtigste ’skal-opgaver’ ifm. fusion og sundhedsreform, så vi er klar til, at Region Østdanmark træder i kraft 1. januar 2027.

Orientering om pauseringen er sendt ud til direktionerne i begge regioner.

Ikon information

Hvad er SOR?

SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister) er et nationalt register, der indeholder organisations- og adressedata for alle enheder i det danske sundhedsvæsen.

Det bruges til at strukturere og formidle information om hospitaler, lægeklinikker og andre sundhedsinstitutioner og er essentielt for elektronisk kommunikation og systemer i sundhedsvæsenet.