Praksisområdet

Praksisområdet dækker de dele af sundhedsvæsenet, hvor behandlingen foregår uden for hospitalerne og sygehusene i en praksis. Det omfatter især de alment praktiserende læger, speciallægepraksis, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer og fodterapeuter.

Praksissektoren spiller en central rolle i det samlede sundhedssystem, da den ofte fungerer som borgernes indgang til sundhedsydelser og er tæt integreret med hospitalerne og kommunernes sundhedsindsatser.

En af hensigterne med sundhedsreformen er at binde praksisområdet og det specialiserede hospitalsområde endnu tættere sammen. Praksisområdet består af en række forskellige sundhedsydelser og faggrupper:

Almen praksis

Praktiserende læger fungerer som borgernes første kontakt med sundhedsvæsenet og håndterer størstedelen af de almindelige sundhedsproblemer.

De foretager udredning, behandling og henviser til speciallæger eller hospitaler ved behov. De praktiserende læger arbejder under overenskomst med regionerne.

Speciallægepraksis

Speciallæger uden for hospitalerne tilbyder behandlinger inden for fx hudsygdomme, øjenlidelser, øre-næse-­hals-sygdomme og fertilitetsbehandling. Patienter skal som hovedregel henvises fra egen læge for at få adgang til speciallæger.

Tandlæger

De fleste tandlægeydelser ligger uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, men børn og unge op til 21 år samt visse patientgrupper (fx kræftpatienter) får gratis tandpleje gennem det regionale og kommunale samarbejde.

Privatpraktiserende psykologer

Tilbyder samtaleterapi til patienter med fx angst, depression og krisereaktioner. En del har overenskomst med sygesikringen, hvor behandling kræver henvisning fra egen læge.

Fysioterapeuter og kiropraktorer

Tilbyder behandling af bevægeapparatslidelser. Nogle ydelser er dækket af sygesikringen, men patienter skal ofte selv betale en del af behandlingen.

Fodterapeuter

Varetager behandling af fødder, særligt for patienter med diabetes eller andre lidelser, der kræver specialiseret fodpleje.

Praksisområdet er afgørende for at sikre en sammenhængende og tilgængelig sundhedsindsats, hvor patienter modtager den rette behandling tæt på deres hverdag.

Regional kapacitetsfordeling

Regional kapacitetsfordeling i den øvrige praksissektor, pr. 100.000 borgere, 2023.

Kilde: Sundhedsstrukturkommissionens analyse, 2024.

Anm.: En kapacitet svarer omtrent til en fuldtidsstilling, men defineres på baggrund af den måde, det opgøres på i Yderregisteret, som en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af ydelser under sygesikringen. Der kan være nul, én eller flere kapaciteter tilknyttet et ydernummer. Bemærk at deltidspraksis som udgangspunkt indgår med nul kapaciteter i opgørelsen. Tallene er foreløbige.

Lægedækning

Kilde: Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport, s. 21 pba. PLO, landsdækkende lægedækningstruede områder.

Kilde: Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport (Yderregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen).

Note: En kapacitet defineres på baggrund af den måde, det opgøres på i Yderregisteret, som en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af ydelser under sygesikringen. Der kan være nul, én eller flere kapaciteter tilknyttet et ydernummer. Bemærk at deltidspraksis som udgangspunkt indgår med nul kapaciteter i opgørelsen. I enkelte kommuner er der ikke data.