Økonomi

Budget og økonomiske styringsprincipper

Regionernes økonomi er skarpt opdelt mellem tre hovedområder, som følger af regionernes opgavevaretagelse, inden for sundhed, social- og specialundervisning og regional udvikling. Regelgrundlaget for økonomistyringen findes i ”budget og regnskabssystem for regioner”.

Heraf følger det, at de tre hovedområder finansieres særskilt, hvorfor der ikke kan flyttes bevilling eller forbrug på tværs af hovedområderne.

Sundhedsområdet er langt det største område i regionerne, hvilket også afspejler sig i udgifterne. I Region Hovedstaden og Region Sjælland brugte man i 2024 hhv. ca. 45,0 mia. kr. og 22,4 mia. kr. på sundhed.

Sundhed og Regional udvikling

De overordnede rammer for Region Sjællands og Region Hovedstadens økonomi på sundhedsområdet og regional udvikling fastsættes i årlige økonomiaftaler mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen sætter rammen for regionernes drifts- og anlægsudgifter – og dermed aktivitet – gennem lofter for sundhed, regional udvikling og anlæg. Lofterne udgør den øvre grænse for udgifterne.

Rammerne fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøgler, som beregnes årligt ud fra en række objektive kriterier. Regionernes finansieringsgrundlag på sundhedsområdet består af tre komponenter: bloktilskud, kommunal medfinansiering og nærhedsfinansiering, mens finansieringen af regional udvikling er sammensat af et bloktilskud og et udviklingsbidrag fra kommunerne.

Socialområdet

Socialområdet finansieres af takstindtægter fra de kommuner, hvis borgere anvender regionens sociale tilbud. Nogle pladser til børn og unge er delvist objektivt finansieret.

Ligeledes er der på voksenområdet objektiv finansiering på tilbud for borgere med udviklingshandicap og dom. Objektiv finansiering betyder, at alle landets kommuner medvirker til at betale for de budgetlagte pladser på baggrund af befolkningstal.