Somatiske hospitaler og sygehuse
Region Hovedstaden og Region Sjælland råder samlet over 12 somatiske hospitaler og sygehuse fordelt på 18 adresser.Dertil kommer 14 psykiatriske centre og afdelinger.
De i alt 32 matrikler udgør samlet fundamentet for det specialiserede sundhedstilbud i den kommende Region Østdanmark ved at sikre udredning og behandling af høj faglig kvalitet for regionens borgere.
Somatikken og psykiatrien skal integreres og ligestilles
Somatikken og psykiatrien skal som følge af sundhedsreformen integreres og ligestilles, og patienter med både psykisk og somatisk sygdom skal opleve mere sammenhæng i deres behandlingsforløb på tværs af sektorer og specialer.
Arbejdet med integration og ligestilling sker i tæt dialog mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, så der sikres et fælles blik på opgaven frem mod den kommende Region Østdanmark.
Hvad omfatter det somatiske sundhedsområde?
Det somatiske sundhedsområde omfatter diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med fysiske sygdomme og skader. Dette udgør den største del af regionernes samlede sundhedsopgave og leveres primært gennem de offentlige hospitaler og sygehuse.
Somatikken rummer både akutte og planlagte forløb og inkluderer indlæggelser, ambulante kontakter og højt specialiserede funktioner. De hyppigst forekommende sygdomme i somatikken er kroniske lidelser som KOL, kræft og gigt, som udgør en væsentlig del af sygdomsbyrden i befolkningen.
Et velfungerende somatisk sundheds væsen er centralt for at sikre rettidig og effektiv behandling med høj faglig kvalitet. Det bidrager både til bedre helbred, øget livskvalitet og samfundsøkonomisk gevinst gennem reduceret sygelighed og behov for langvarig pleje.
Region Sjælland køber årligt somatiske behandlinger på andre offentlige sygehuse (primært i Region Hovedstaden) for 2,8 mia. kroner.
Kort over somatiske hospitaler og sygehuse
- Nordsjællands Hospital - Sundhedshuset Helsingør
- Nordsjællands Hospital - Hillerød
- Holbæk Sygehus - Nykøbing Sj. Skadeklinik
- Nordsjællands Hospital - Frederikssund
- Herlev og Gentofte Hospital - Gentofte
- Herlev og Gentofte Hospital - Herlev
- Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Bispebjerg
- Rigshospitalet - Blegdamsvej
- Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Frederiksberg
- Rigshospitalet - Glostrup
- Amager og Hvidovre Hospital - Amager
- Amager og Hvidovre Hospital - Hvidovre
- Holbæk Sygehus
- Holbæk Sygehus - Kalundborg Skadeklinik
- Sjællands Universitetshospital - Roskilde
- Sjællands Universitetshospital - Køge
- Næstved Slagelse og Ringsted Sygehuse - Slagelse
- Næstved Slagelse og Ringsted Sygehuse - Næstved
- Sjællands Universitetshospital - Nakskov Skadeklinik
- Sjællands Universitetshospital - Nykøbing F.
- Bornholms Hospital
Opdateret fredag den 12. sep. 2025