Byggeri og større renoveringer
En grundlæggende forudsætning for et velfungerende sundhedsvæsen er, at alle borgere – uanset geografi – har adgang til rettidig behandling af høj faglig kvalitet. Det er derfor afgørende, at der findes hospitaler i alle egne af regionen. Det understøtter lighed i sundhed, øger trygheden og mindsker behovet for lange rejser ved behov for udredning og behandling.
Begge regioner investerer i fremtidens hospitalsstruktur med fokus på moderne faciliteter, effektiv drift og bedre patientforløb. I Region Hovedstaden er centrale projekter bl.a. Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød samt udvidelsen af Rigshospitalet med den nye Nordfløj og det kommende Mary Elizabeth Hospital. Herlev og Bispebjerg Hospital moderniseres samtidig med nye behandlingsbygninger og akutmodtagelser. På Hvidovre Hospital er det nye Center A åbnet i 2024, for bare at nævne nogle eksempler.
I Region Sjælland er udvidelsen af Sjællands Universitetshospital i Køge den største samlede investering, som styrker den samlede specialisering og samler viden og ressourcer. Dertil kommer en modernisering af Holbæk Sygehus og ombygning og transformation i forbindelse med fraflytning af funktioner på Roskilde Sygehus og Næstved Sygehus.
På tværs af regionernes byggerier er der tale om både egenfinansierede byggerier og renoveringsarbejder samt projekter der finansieres af kvalitetsfonden
Byggerier
Byggerier og større renoveringer over 100 mio. kr. indenfor de seneste 5 år.
Kilde: Region Hovestaden og Region Sjælland.
- Nyt Hospital Nordsjælland, Hillerød
- Nyt Jonstrupvang
- Steno Diabetes Center Copenhagen
- Nyt Hospital Bispebjerg og Ny Psykiatri Bispebjerg
- Nyt Hospital Herlev
- Mary Elizabeth Hospital og Det Nye Rigshospital – Blegdamsvej
- Steno Diabetes Center Sjælland, Holbæk
- Bodil Eskesen Centret, Glostrup
- Nyt Hospital Hvidovre
- Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Roskilde
- Sjællands Universitetshospital - Køge
- Sikringen, Slagelse
- Sjællands Universitetshospital - Nykøbing F.
Opdateret fredag den 12. sep. 2025